Sofie

Jeg forelskede mig i sin tid i min tid i dine krøller og dit mellemnavn, men jeg var 21 og kunne ikke holde på noget ikke engang mig selv, og så lod jeg dig gå, som man siger når man i virkeligheden fuckede det hele op. Nu er du gift med en kvinde der er meget tyndere end mig og som sikkert hedder Sofie eller Marie eller Anne, og hun har sikkert aldrig røget en joint i sit liv bortset fra dengang i Løkken og det var jo før hun mødte dig, og hun accepterer dig som du er og giver dig plads, men jeg ved at det i virkeligheden betyder at hun er kedelig og smuk og at du aldrig vil skændes med hende og du tror det er tegn på noget godt og ægte, men det er i virkeligheden fordi du ikke længere er et menneske, og jeg ved godt at jeg var alt for fucking meget menneske og jeg har heller ikke kørekort så derfor er det hende der henter jeres børn i den økologiske vuggestue, ikke fordi I er fanatiske, OVERHOVEDET ikke, men børnene er jo fremtiden tænk lige over det, og alle mennesker siger at gravide kvinder er smukke, men Sofie VAR det virkelig, og mine skuldre er alt for brede men jeg er ikke stærk. Og selv om jeg foregiver at læse på uni er min tegnsætning en by i Rusland som I besøgte i påsken sidste år, og du vil aldrig glemme hvor smuk hun var da hun stod på den der bro og hendes lyse hår krøllede sig i vinden, og himlen var blå som engang på Skjoldhøj hvor det lige var blevet morgen, og når I går i seng ved du altid hvad der sker og du elsker hende og nu har hun dit mellemnavn



.

3 kommentarer:

  1. Hej Tine
    Fantastisk når du giver dig i kast med monologer og bare lader det flyde uden for meget korrekthed og abstrakte vendinger. Et par poetiske finurligheder (sin tid min tid fx) har dog sneget sig ind - det virker på mig ikke som i tråd med fortællerstemmen - ligesom jeg ikke kan forlige mig med, at fortælleren på én gang både er en misundelig ekskæreste uden fine fornemmelser for tegnsætning OG en altvidende fortælle. Jeg hepper mest på den skindsyge ekskæreste.

    SvarSlet
  2. Herligt. Et velophængt tapet af moderne forsmåethed i bakspejlet, og så endda fra en i teksten erklæret ikke-bilist.

    SvarSlet
  3. Anna - fortæller er ikke alvidende, Fortæller gætter, væver, rabler løs i sin sindsyghed/skinsyghed; "og som SIKKERT..." :-)

    SvarSlet