Niels Juels gade

I dag er vejret apatisk hvidt og gaderne og vejene ligger bare dér og lader sig køre på. Det gør mig rasende, og jeg føler mig lige så utilregnelig som den bygning på Trøjborg der er ved at styrte sammen. Jeg puster hidsigt lysene ud og indånder duften af sod mens jeg forestiller mig at blive opslugt af mørke. I køkkenet spiller radioen som om der slet ikke var noget galt, jeg tænker at en radio må være det mest ignorante apparat i verden og det gør mig fucking rasende! Jeg har lyst til at gå en tur ned ad Strøget bare for at kunne skubbe til folk, men de kan jo i virkeligheden ikke rigtigt gøre for at han ikke vil have min kærlighed



.

3 kommentarer:

  1. That 70's style.. den klær dig, og ikke mange andre. - Og er der egentlig noget værre end ugengældt kærlighed der udvikler sig til en altforandrende sygdom som man ikke har plads til i livet i de små lejligheder, tænkte Plys.

    SvarSlet
  2. Kunne jeg godt lide...

    SvarSlet
  3. åh. hvad er det for en bygning der styrter sammen? jeg savner trøjborg

    SvarSlet